Strømafbrydelse 2026: Hvad gør du, og hvem har ansvaret?

En strømafbrydelse rammer altid på det værst tænkelige tidspunkt — midt i madlavningen, om natten eller når fryseren er fuld. Pludselig er der mørkt, og det første spørgsmål melder sig: er det noget galt i mit eget hjem, eller er hele kvarteret ramt? De fleste strømafbrydelser i Danmark er heldigvis kortvarige og bliver løst i løbet af få minutter til en time. Det danske elnet er blandt de mest driftssikre i verden, og en gennemsnitlig dansk husstand oplever kun cirka 20-25 minutters afbrudt strøm om året. Inden du går i panik, er det værd at vide, at problemet ofte ligger i din egen eltavle — og at det sjældent har noget med dit valg af elselskab at gøre.

Denne guide tager dig trin for trin gennem, hvad du skal gøre ved en strømafbrydelse, hvordan du melder strømsvigt, og — ikke mindst — hvem der reelt har ansvaret. Det er nemlig en udbredt misforståelse, at man skal ringe til sit elselskab, når strømmen går. I virkeligheden er det dit lokale netselskab, der ejer og driver ledningerne, mens elselskabet blot sælger selve strømmen. Forstår du den forskel, sparer du både tid og frustration — og du ved præcis, hvor du skal henvende dig, hvis afbrydelsen trækker ud. Undervejs linker vi til relaterede emner som skift af elselskab og klage over elselskab, så du har det fulde overblik.

Hvad er en strømafbrydelse, og hvorfor sker den?

En strømafbrydelse — også kaldet strømsvigt — er en situation, hvor leveringen af elektricitet til en eller flere husstande afbrydes. Den kan vare fra få sekunder til flere timer og skyldes vidt forskellige årsager. Grundlæggende skelner man mellem to typer: planlagte og uplanlagte afbrydelser.

Planlagte afbrydelser sker, når dit netselskab skal vedligeholde, reparere eller opgradere elnettet. De varsles altid på forhånd — typisk via brev, e-mail, sms eller en notits i din e-Boks — så du har tid til at indrette dig. Den slags afbrydelser er sjældent et problem, fordi du kender til dem i forvejen og kan slukke følsom elektronik på forhånd.

Uplanlagte afbrydelser er dem, der overrasker dig. De skyldes oftest:

Vejr og storm: Kraftig blæst, lyn, sne og isslag kan vælte træer over luftledninger eller beskadige transformerstationer. Vinterstorme er den hyppigste årsag til større, regionale afbrydelser i Danmark.
Fejl i elnettet: Et nedbrud i en transformer, et kabelbrud ved gravearbejde eller en defekt komponent i en netstation kan tage strømmen fra et helt kvarter.
Overbelastning: I sjældne tilfælde kan ekstrem efterspørgsel — eller en fejl hos en større forbruger — udløse en afbrydelse.
Fejl i dit eget hjem: Langt de fleste “strømafbrydelser”, folk oplever, er faktisk en sprunget sikring eller et udløst HPFI-relæ inde i boligen. Her er resten af kvarteret upåvirket.

Den sidste type er vigtig at huske, før du melder noget. Hvis kun en del af dit hus er uden strøm, mens naboerne har lys, er fejlen næsten med sikkerhed i din egen eltavle. Det har intet med spotprisen på el eller dit elforbrug at gøre — det handler udelukkende om sikkerhedsmekanismerne i din installation.

Hvad gør du ved en strømafbrydelse?

Når strømmen går, er det fristende straks at gribe telefonen og ringe rundt. Men en systematisk fremgangsmåde sparer dig tid og finder ofte fejlen på under fem minutter. Følg disse trin i rækkefølge.

1. Tjek din eltavle — sikringer og HPFI Gå til din eltavle (måleren) og kig efter, om en sikring er sprunget eller om HPFI-relæet er slået fra. Et udløst HPFI-relæ står typisk i “0”- eller nederste position. Slå det op igen. Hvis det straks slår fra igen, har du sandsynligvis et fejlbehæftet apparat tilsluttet et sted i boligen. Træk stikket ud af mistænkelige apparater (f.eks. en gammel vandvarmer, oplader eller hvidevare) og prøv igen. Hvis du har automatsikringer, så slå den faldne sikring til igen.

2. Tjek om naboerne også er ramt Kig ud ad vinduet: lyser gadelamperne? Har naboen strøm? Hvis hele vejen er mørk, ligger fejlen ude i nettet og ikke hos dig. Hvis kun dit hus er uden strøm, er det din egen installation — og så skal du måske kontakte en autoriseret elektriker frem for netselskabet.

3. Tjek netselskabets driftskort Stort set alle danske netselskaber har et online driftskort (også kaldet “driftsstatus” eller “afbrudskort”), hvor aktuelle afbrydelser vises på et danmarkskort sammen med forventet tidspunkt for genoprettelse. Du kan også tjekke Energinets driftsinformation på energinet.dk. Bruger du mobildata, kan du tjekke kortet, selv om dit wifi er nede sammen med strømmen.

4. Meld strømafbrydelsen Hvis afbrydelsen ligger i nettet og ikke allerede er registreret på driftskortet, så meld den til dit netselskab. De fleste netselskaber har et døgnbemandet vagttelefonnummer netop til dette formål. Du finder nummeret på din netregning, på netselskabets hjemmeside eller via oversigten over lokationer og netområder. Når du melder strømsvigt, så oplys din adresse og gerne, om naboerne også er ramt — det hjælper netselskabet med at lokalisere fejlen.

Bemærk: ved akut fare — for eksempel en nedfalden ledning, gnister eller røg fra en elinstallation — skal du holde god afstand og ringe 112.

Hvem har ansvaret? Netselskab vs. elselskab

Her kommer den vigtigste skelnen i hele denne guide, fordi den afgør, hvem du skal kontakte. Det danske elmarked er opdelt i to helt adskilte roller, og forveksler man dem, ringer man let til den forkerte.

Elnetselskabet (netselskabet) ejer og driver de fysiske ledninger, kabler, master og transformerstationer, der fører strømmen frem til din stikkontakt. Du kan ikke selv vælge dit netselskab — det er bestemt af, hvor du bor. Bor du i København, har du ét netselskab; bor du i Aarhus eller på landet, har du et andet. Det er altid netselskabet, der har ansvaret for strømafbrydelser, vedligehold af nettet og udbedring af fejl. Det er derfor dem, du skal ringe til, når strømmen går.

Elhandelsselskabet (elselskabet) sælger dig selve strømmen — altså de kilowatttimer, du forbruger. Det er det selskab, du frit kan vælge og skifte, og som sender dig din elregning for forbruget. Elselskabet har derimod intet med driften af nettet at gøre. Et elselskab ejer ingen ledninger og kan ikke gøre noget, hvis en transformer går ned eller et træ vælter over en luftledning. At ringe til sit elselskab ved en strømafbrydelse er derfor som at ringe til mejeriet, fordi vandhanen er stoppet.

Denne adskillelse er også grunden til, at du ikke kan “shoppe dig til” bedre driftssikkerhed ved at vælge et andet elselskab. Uanset om du finder det billigste elselskab eller det bedste elselskab, er det fortsat det samme lokale netselskab, der står for forsyningssikkerheden i dit område. Det betaler du for via tariffen på din regning — en post, der er ens uanset valg af elhandelsselskab. Vil du dykke ned i, hvad du reelt betaler for, så se forskellen i en elselskab-sammenligning, hvor net- og handelsdelen er adskilt.

Skulle der opstå en tvist — for eksempel fordi du mener, at en langvarig afbrydelse har kostet dig penge — er det også vigtigt at vide, hvem ansvaret ligger hos. Mere om det nedenfor, og i guiden om at klage over et elselskab.

Praktiske råd ved strømafbrydelse

Selv om de fleste afbrydelser er kortvarige, kan du gøre dit hjem mere robust og undgå følgeskader. Her er de vigtigste praktiske råd.

Hold fryser og køleskab lukket. En fuld fryser holder kulden i op til 24 timer, hvis du lader låget være lukket. Åbner du gentagne gange for at “tjekke”, taber du hurtigt kulden. Ved længere afbrydelser kan du flytte de vigtigste varer til en sammenpakket fryser, som holder længst.

Frostsikring om vinteren. Hvis afbrydelsen sker i frostvejr og varer længe, kan vand i rør risikere at fryse. I sommerhuse og uopvarmede bygninger bør du kende placeringen af stophanen, så du kan lukke for vandet og tømme rørene, hvis det trækker ud.

Genstart elektronik forsigtigt. Når strømmen kommer tilbage, kan der komme en kortvarig spændingsspids. Sluk gerne følsom elektronik (computer, tv, router) på kontakten under afbrydelsen, og tænd det igen et stykke tid efter, strømmen er stabil. Overvej en overspændingsbeskyttet stikdåse til dyrt udstyr.

Hav et beredskab klar. En lommelygte (gerne pandelampe), stearinlys, tændstikker, en powerbank til mobilen og et batteriradio gør en strømafbrydelse langt mere overskuelig. Undgå at bruge stearinlys uden opsyn.

Kompensation ved langvarige afbrydelser. Ved meget langvarige eller gentagne afbrydelser kan du i visse tilfælde have ret til erstatning eller kompensation fra netselskabet — for eksempel for fordærvede fødevarer eller skadet elektronik. Reglerne er fastsat dels i netselskabernes leveringsbetingelser, dels i forbrugerlovgivningen. Forbrugerrådet Tænk vejleder om dine rettigheder på taenk.dk, og du kan altid bede dit netselskab om en redegørelse for afbrydelsen. Gem kvitteringer og dokumentation, hvis du vil rejse et krav.

Husk samtidig, at en strømafbrydelse ikke ændrer den pris, du betaler pr. kilowatttime. Vil du have styr på økonomien generelt, kan du sammenligne din kWh-pris og se den aktuelle elpris i dag, så du kender din faste udgift uafhængigt af driften.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem skal jeg ringe til ved strømafbrydelse?

Du skal ringe til dit lokale netselskab — ikke dit elselskab. Netselskabet ejer ledningerne og har ansvaret for at udbedre afbrydelser. De fleste netselskaber har et døgnbemandet vagtnummer, som du finder på din netregning, på selskabets hjemmeside eller via oversigten over lokationer. Ved akut fare som nedfaldne ledninger eller røg skal du i stedet ringe 112.

Får jeg erstatning ved langvarig strømafbrydelse?

Det afhænger af afbrydelsens varighed og årsag samt af dit netselskabs leveringsbetingelser. Ved langvarige eller gentagne afbrydelser kan du i nogle tilfælde få kompensation for f.eks. fordærvede madvarer eller skadet elektronik. Gem dokumentation, kontakt dit netselskab for en redegørelse, og søg vejledning hos Forbrugerrådet Tænk på taenk.dk. Handler det om en tvist med dit elhandelsselskab, kan du læse mere om at klage over et elselskab.

Hvorfor er kun en del af huset uden strøm?

Hvis kun en del af boligen er mørk, mens resten — og naboerne — har strøm, er årsagen næsten altid en sprunget sikring eller et udløst HPFI-relæ i din egen eltavle. En enkelt gruppe (f.eks. køkkenet) er gået, mens de øvrige fungerer. Slå sikringen eller HPFI-relæet til igen. Slår det straks fra på ny, er der sandsynligvis et defekt apparat på den gruppe — træk stikket ud og prøv igen, eller kontakt en elektriker.

Hvordan ved jeg, om det er en strømafbrydelse eller en fejl i mit hjem?

Kig på naboerne og gadelamperne. Er hele vejen mørk, ligger fejlen i nettet, og du skal kontakte netselskabet. Har naboerne strøm, mens du ikke har, er fejlen i din egen installation. Tjek desuden netselskabets driftskort online — er afbrydelsen registreret der, er det en netfejl, som de allerede arbejder på.

Påvirker mit valg af elselskab risikoen for strømafbrydelse?

Nej. Forsyningssikkerheden afhænger udelukkende af dit lokale netselskab, og det kan du ikke selv vælge — det følger din adresse. Uanset om du vælger det billigste elselskab eller det bedste elselskab, er det samme netselskab, der driver ledningerne i dit område. Dit valg af elselskab påvirker kun prisen på selve strømmen, ikke driften.

Hvor kan jeg se aktuelle strømafbrydelser?

De fleste netselskaber har et online driftskort, der viser igangværende afbrydelser og forventet genoprettelsestid på et danmarkskort. Energinet, der driver det overordnede transmissionsnet, offentliggør desuden driftsinformation på energinet.dk. Find dit eget netselskab via oversigten over lokationer, da kortene er områdeopdelte.

Skal jeg melde en kortvarig strømafbrydelse?

Hvis strømmen kommer tilbage af sig selv i løbet af få minutter, behøver du sjældent at melde noget — netselskabet registrerer typisk selv hændelsen. Trækker afbrydelsen ud, eller er den ikke vist på driftskortet, bør du melde strømsvigt til netselskabets vagttelefon, så de kan lokalisere fejlen hurtigere.

Læs også

Klage over elselskab — sådan klager du, hvis du er i en tvist
Skift elselskab — guide til at skifte uden afbrydelse i leveringen
Elselskab-sammenligning — se forskel på net- og handelsdel
Lokationer — find dit netområde og netselskab
Bedste elselskab — sammenligning af danske udbydere

Sidst opdateret: 16 June 2026